Domaine Rollin Père et Fils

Pernand-Vergelesses

Bæredygtighed:


Domaine Rollin Père et Fils laver lækre balancerede transparente vine med indbydende frugt, som afspejler deres terroir. De er helt klart en af Bourgognes bedst bevarede hemmeligheder. Deres Pernand-Vergelesses Rouge og Blanc er fantastiske, og de laver muligvis en af de bedste Aligoté. Domænet er på 4. generation og har i alt ca 14 ha i Cöte de Beaune fordelt på i alt 14 forskellige vine inkl. Corton-Charlemagne.


De arbejder så bæredygtigt som muligt med respekt for naturen og dyrelivet og Domaine Rollin  er certificeret ved Terra Vitis siden 2015. De pløjer jorden for at sikre, at rødderne fra vinstokkene kan komme dybt ned og producere de bedste druer. Derudover bliver der foretaget jævnlige jordbundsanalyser, for hele tiden at kunne optimere forholdene. Der bliver arbejdet manuelt i vinmarkerne igennem hele vækstsæsonen.


Alle druer bliver håndplukket og transporteret i små kasser for at bevare dem hele. De hvide druer bliver presset med hele klaser, mens de røde altid bliver afstilket. Målet er at bevare størst mulig friskhed og naturlige aromaer i vinene.


Simon og Caroline Rollin


Bourgogne Aligote
100% Aligote. Vinmarkerne ligger på den nord-vestlige side af Corton bakken, og halvdelen af vinstokkene er over 50 år gamle. Rollin’s Aligote ligger på tank og har ry for konsistent at være blandt de bedste i Bourgogne. Den har en ren og frisk smag med frugt og rigtig god energi. Vinen kan nydes med det samme og passer godt som aperitif eller til simple retter.


Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune Blanc

100% Chardonnay. Marken vender mod øst, og er beliggende på en skråning. De fleste vinstokke er plantet i begyndelsen af år 2000. Druerne presses langsomt for at bevare al deres aromatiske kompleksitet.  Efter let bundfældning gæres naturligt i 400 liters brugte egefade. Det er en meget frugtagtig og frisk vin, med noter af fersken og andre hvide frugter, som understøttes af forfriskende mineralitet. Vinen er yderst egnet til grillet fisk og skaldyr.

 

Pernand-Vergelesses Blanc

100% Chardonnay. De fleste vinmarker ligger mod øst. Alle druer bliver håndplukket og presset forsigtig for at opnå størst mulig friskhed. Vinen ligger 10-12 måneder på fade hvoraf 10% er nye. Den fremstår åben og indbydende i dens ungdom med flot frugt og god volumen. På trods af at det er en kommune-vin, så kan den udvikle sig flot med nogle år på langs.


Pernand-Vergelesses Les Cloux Blanc

100% Chardonnay. Les Cloux-marken ligger mod sydøst  i ca 350 meters højde og er lidt beskyttet mod vinden. Derfor bliver der altid lidt varmere om sommeren, hvilket resulterer i en større koncentration i vinen.

Vinen ligger fortrinsvis på brugte fade i 10-12 måneder og med ca 20% nye fade hvert år. Vinen dufter af friske hvide frugter med en snert af modne æbler. Samtidig er der en god balanceret syre fra det fine terroir i Pernand-Vergelesses. Les Cloux kan drikkes med det samme, men bliver endnu bedre af et par år i kælderen. 

 

Pernand-Vergelesses 1er Cru Sous Frétille

100% Chardonnay. Vinmarkerne vender mod syd og ligger over selve Pernand-Vergelesses by. De fleste vinstokke er plantet i slutningen af 1980erne. Vinen ligger på fad i 11-13 måneder. 70 % brugte fade og 30% nye fade. Vinen er mere dyb og kompleks end den normale Pernand-Vergelesses. Normalt dufter den af hvide frugter og masser af mineralitet. Den udvikler sig virkelig flot efter en 2-3 år i kælderen.

 

Corton-Charlemagne Grand Cru

100% Chardonnay. Rollin har 2 forskellige parceller i Corton-Charlemagne. Den ene vender mod syd tæt på Aloxe-Corton og den anden vender mod sydvest og ligger i nærheden af Pernand-Vergelesses. Den tilbringer 11-13 måneder på fad. 50% på nye fade. Det er en rigtig Grand Cru med god koncentration og volume. Den er i den elegante ende af skalaen for en Corton-Charlemagne og selvom den kan nydes ung, så er den meget bedre efter 5-8 år.

 

Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune Rouge

100% Pinot Noir. De fleste vinstokke er plantet mellem 1971 og 1986. Ligesom alle andre vine fra Rolin er de håndplukket og forsigtig presset. De ligger først på ståltank og kommer derefter på brugte fade i 8-10 måneder. Vinen fremstår meget frisk og drikkeklar. Masser af rød frugt!

 

Pernand-Vergelesses Rouge

100% Pinot Noir. De fleste vinstokke er plantet i 1980erne. Vinen ligger først på ståltank i 2-3 uger for derefter at komme på fad. Vinen dufter fantastisk med rød frugt og mineralitet, som springer op af glasset. Det er virkeligt god værdi for pengene.

 

Savigny-Lès-Beaune Aux Grands Liards

100% Pinot Noir. 2/3 dele af vinstokkene blev plantet I 1947 og resten i 2010. Aux Grands Liards-marken har masser af kalk i undergrunden og er en af de bedste kommune-marker i Savigny-Lès-Beaune. Vinene ligger 12-14 måneder på 20% nye fade. Vinen har en dyb næse med mere mørk frugt i forhold til Pernand-Vergelesses Rouge.


Pernand-Vergelesses 1er Cru Les Fichots

100% Pinot Noir. Marken ligger på et relativt fladt stykke jord imod øst. En fjerdedel af vinstokkene er fra 1945. Jorden har meget ler, der er rig på jern, derfor dens røde farve. Jordbunden er med hård og kompakt kalksten. Druerne bliver høstet i hånden, og druerne håndsorteres. Efter to til tre uger i kar, kommer vinen på egefade (hvoraf 30% ny eg) i en periode på 12 til 14 måneder. En rødvin af ægte elegance. I næsen er der lækre aromaer af godt modne jordbær, hindbær og nogle krydrede noter. I munden er den afrundet og med god volumen, understøttet af en meget mineralsk finish. Vinens struktur og dybde gør det muligt at matche den med grillet rødt kød, med kød i meget krydrede saucer, eller med feks. stegt vagtel eller due.

 

Pernand-Vergelesses 1er Cru Ile des Vergelesses

100% Pinot Noir. 2/3 dele af vinstokkene var plantet i 1946 og resten i 1989. Vinen ligger på fade i 12-14 måneder hvoraf 30% er nye. Vinen har både dybde og kraft med mørke røde bær samtidig med fine bløde tanniner. Den udfolder sig først for alvor efter 3-5 år. Den passer godt til vildt eller rødt kød.