Domaine Elodie Roy

Cheilly-lès-Maranges




Elodie Roy er en mikro-producent fra Cheilly-lès-Maranges. Elodie har arbejdet 11 år for Anne Gros i Vosne-Romaneé, men har i 2018 overtaget familiens domæne i Cheilly-lès-Maranges. 2018 er hendes første årgang. Domænet har i alt ca. 10 ha vinmarker. 85% Pinot Noir, 10% Chardonnay og 5% Aligote. Hendes filosofi er at respektere vinstokkene, vinmarkerne og naturen så meget som muligt. Det vil sige mindst mulig kemi og intervention. Stilen er elegant med masser af saftig frugt og bløde tanniner. Der er tale om virkelig god værdi for pengene samtidig med, at det er vine som kan nydes med det samme.


 

Hvid:


Bourgogne Aligoté Vieilles Vignes Blanc

100% Aligoté. Fra markerne Les Foultières og Les Platinières. Vinstokkene er ca. 80-85 år gamle, og er fra markerne:  De ældste blev plantet i 1937. Alle druer bliver afstilket, og efter høst ligger de 48 timer i ståltank. Det er en lille cuvée på 4 tønder, det vil sige 1200 flasker i årgang 2021. Vinen bliver samlet 1 måned i ståltank før flaskning. Den dufter af citrus, honning og lidt modne frugter. For en Aligoté har den en god volume og lidt cremede tanniner. Frugten bliver flot balanceret af en fin syre fra Aligoté-druen. Den passer godt som apéritif eller til feks. skaldyr, lette fiskeretter, salater, asparges og madtærter.


Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune Blanc

100% Chardonnay. Vinstokkene er 30år gamle (fra 1992). Vinen ligger på på fad i 11 måneder, hvoraf 30% nye fade. Pærer, lime. Frisk næse med hvid melon, ren i duft og smag. Let cremet. Rigtig god balance imellem frugt og syre. En smule elegant fad at spore i munden. Meget flot vin! Velegnet til aperitif eller lette fiskeretter.

 

Maranges En Buliet Blanc

Vinstokkene er i gennemsnit 20 år gamle. Har først gæret i ståltanke og har derefter ligget 11 måneder på fad, hvor af ca 30% er nye fade. Vinen fremstår med lækker frisk hvid frugt og citrus. Samtidig har den en god balanceret syre og en god fedme. Der er mere volume på Elodies En Buliet i forhold til hendes hvide Hautes-Côtes de Beaune. Den fungerer perfekt til lette fiskeretter eller fx tapas.

100% Chardonnay.



Rød:


Bourgogne Pinot Noir Rouge

Vinstokkene er i gennemsnit ca 65 år gamle. Vinen ligger på fade i 11 måneder, hvor 20% er nye fade. En fantastisk indbydende næse med solbær, kirsebær og en flot koncentration og længde i smagen med fine tanniner. 100% Pinot Noir. Den mest populære af Elodie Roys vine hos Fine Vine.


Bourgogne Hautes-Côtes de Beaune Rouge

Vinstokkene er her ca. 50 år gamle. Vinen har kun været på ståltanke i 13 måneder. Den er utrolig indbydende med lys rød frugt. Lyse kirsebær og hindbær. Tanninerne er meget bløde. En vin man drikker i store slurke. Passer perfekt til let mad eller aperitif. Serveres bedst lidt køligt.

100% Pinot Noir.

 

Maranges La Rue des Pierres Rouge

Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle og er fra 6 forskellige parceller i Maranges. 1/3 af vinen ligger på ståltanke og resten på fade, hvor 70% er nye fade. Masser af mørk rød krydret frugt med lidt tanniner og en balancerende syre.  En virkelig lækker og indbydende Maranges som udvikler sig flot med lidt tid i kælderen. 100% Pinot Noir.

 

Santenay 1er Cru Les Gravières Rouge

Vinstokkene er i gennemsnit ca. 60 år gamle. Vinmarken vender mod sydøst, og der er meget kalk i jordbunden. Vinen ligger 11 måneder på fade, hvor 35% er nye. Dufter dejligt af mørke røde bær med en smule krydderi. Smagen er virkelig balanceret med elegante tanniner. En virkelig flot 1er Cru vin!

100% Pinot Noir.